Stoholm og omegn
Sundhedssatellitten er beliggende Søndergade 56, 7850 Stoholm. Her kan du finde sundhedstilbud for alle aldre.
Sundhedssatellit Stoholm
I Sundhedssatellitten i Stoholm har vi tilbud til dig, der ønsker at lave ændringer i din livsstil, fx. hvis du har en sygdom eller vil undgå at blive syg.
Træffetid i Sundhedssatellit Stoholm med tidsbestilling
Du kan bestille tid ved en sundhedsmedarbejder. Her kan du få:
- Livsstilssamtale med udgangspunkt i din hverdag og hvad du ønsker at ændre
- Samtale, hvis du ønsker at reducere dit indtag af alkohol
- Vejledning til rygestop eller nikotinstop, fx snus.
- Fritidsvejledning med støtte til at finde en fritidsaktivitet
- Tale om dine idéer til aktiviteter med fokus på sundhed og trivsel
Du skal bestille tid til samtale. Kontakt Maria Rømer på tlf. 22 12 57 74 mail maro@viborg.dk
Træffetid ved demenskonsulent
Du har mulighed for en åben og anonym rådgivning ved en demenskonsulent. Demenskonsulenten taler gerne med dig om dine demenssymptomer og/eller demensdiagnose.
Er du pårørende eller bekendt til en, der bor i eget hjem med en demenssygdom, taler vi også gerne med dig.
Vi er underlagt tavshedspligten, og deler ikke personfølsomme oplysninger til pårørende og bekendte uden samtykke.
For at booke en samtale med en demenskonsulent, skal du lægge en telefonsvarerbesked på tlf.: 87 87 64 43 med navn og tlf.nr. og du vil blive kontaktet for nærmere aftale.
Tilbuddet er åbent for alle hjemmeboende borgere med en demenssygdom samt deres familie og netværk i Viborg kommune.
Aktiviteter i og omkring Sundhedssatellit Stoholm
Vi samarbejder med andre, fx. sundhedsplejersker, demenskonsulenter, frivillige, bl.a. Trivselspiloter, der laver aktiviteter.
Sundhedssatellit Stoholm dækker også Fly, Vridsted, Kjeldberg, Daugbjerg, Mønsted, Sparkær, Gammelstrup.