Lær at tackle angst og depression, kroniske smerter og hverdagen som pårørende.
I Viborg Kommune tilbyder vi Lær at tackle angst og depression, kroniske smerter og hverdagen som pårørende.
Lær at tackle-kurser
Der tilbydes følgende typer kurser i Viborg Kommune:
- Lær at tackle angst og depression
- Lær at tackle kroniske smerter
- Lær at tackle hverdagen som pårørende
Det kræver ikke henvisning at deltage i et Lær at tackle-kursus. Som fagperson kan du være med til at informere borger om kurserne, såfremt det er relevant.
Borgeren henvender sig selv. Koordinator for Lær at tackle-kurserne vurderer i samarbejde med borgeren om deltagelse i kurset er relevant for den enkelte. Vurdering foregår bl.a. på baggrund af følgende inklusionskriterier:
- borger er motiveret for deltagelse
- borger er kognitivt i stand til at følge kurset
- borger kan indgå aktivt i en gruppe
Ved 'Angst og depression' skal borger deltage i en forsamtale. Formålet med samtalen er at afklare borgers motivation for at gennemføre kurset, og om vedkommende lever op til kursets inklusionskriterier.
Ved 'Kroniske smerter' og 'Hverdagen som pårørende' afholdes informationsmøder som borgeren skal tilmeldes.
Det er gratis at deltage på kurserne.
Kurserne afholdes på Sundhedscenter Viborg, Toldboden 1, 8800 Viborg.
Ved spørgsmål, kontakt
Bente Dalsgaard, tlf.: 87 87 60 82, Mail: bdal@viborg.dk (Angst og depression, Hverdagen som pårørende)
Dennis Krogsdal Laursen, tlf.: 93 59 80 59, mail: dekm@viborg.dk (Kroniske smerter)