Sunde forandringer - et vaneændringsforløb
Forløbet giver dig redskaber til at ændre vaner uden dunk i hovedet, restriktioner eller dårlig samvittighed.
Sunde Forandringer - for dig med BMI 30+
Gruppeforløbet er for dig, som har prøvet slankekure og diæter, men har fået nok af ikke at lykkes med dine mål. Det er for dig, som har lyst til at indgå i et gruppeforløb, hvor vi deler:
- Tanker om mad
- Holdninger og erfaringer om krop
- Tilbagefald
- Sundhedsmål
Forløbet giver dig redskaber til at ændre vaner uden dunk i hovedet, restriktioner og dårlig samvittighed.
I forløbet vil der være fokus på:
- Vaner og vaneændring
- Motivation
- Realistiske mål med udgangspunkt i et balanceret forhold til både fysisk og metal sundhed
Du kan deltage, hvis du:
- Har BMI 30+
- Er bosat i Viborg Kommune
- Er over 18 år
- Er åben og motiveret for at arbejde med vaneændringer og personlige mål i en gruppe
- Kan reflektere over egen adfærd og arbejde både selvstændigt og i grupper med både praktiske og teoretiske øvelser
- Kan møde stabilt og som udgangspunkt kunne deltage i samtlige mødegange
Du kan ikke deltage, hvis du har manglende danskfærdigheder eller hvis du lider af spiseforstyrrelse som f.eks. BED, bulimi mm.
Hvad får du med fra forløbet?
Fokus er på tanker, mål og vaner. Der er ikke fokus på kostplaner og kalorietælling. Vi udarbejder ikke individuelle kostplaner. Du vil i stedet få en værktøjskasse med redskaber og øvelser til at arbejde med dine tanker og vaner.
Praktisk information:
Forløbet strækker sig over 8-10 måneder og består af:
- 60 minutters indledende samtale (individuel)
- 10 mødegange af 2 timers varighed
- 1 time, der kan planlægges efter individuelt hensyn og ønske
Mødekrav:
Du skal kunne deltage i samtlige mødegange (max 1 fraværsgang og du skal ringe afbud). Du bliver ringet op, hvis du udebliver. Vi kan afslutte dit forløb, hvis ovenstående ikke overholdes. Formålet er at sikre, at du som deltager i forløbet, får det maximale udbytte og at vi har en optimal gruppedynamik.
Kontakt
Nye forløb starter i foråret 2025. Du kan blive skrevet på venteliste ved at kontakte Anne Have på tlf. 23 34 16 57 eller ashav@viborg.dk
Inden deltagelse i gruppeforløbet, skal du deltage i en indledende, individuel samtale.
Forløb med opstart 24. marts 2025 - formiddagshold
Mødegange for gruppen:
Mødegang 1: 24. marts - tema: intro til vaner og ryste-sammen
Mødegang 2: 07. april - tema: vaner
Mødegang 3: 28. april - tema: Mad i balance/madro
Mødegang 4: 12. maj - tema: Uopmærksom spisning
Aktivitet: 26. maj - Madværksted - egenbetaling: 50 kr. (kl. 10.00-13.00)
Mødegang 5: 2. juni - tema: søvn og afspænding
Mødegang 6: 16. juni - tema: Bevægelsesglæde
Aktivitet: 30. juni - yoga (kl. 10.00-11.30)
Mødegang 7: 11. august - tema: barrierer for forandring og motivation
Mødegang 8: 25. august - tema: Målsætning ift. dine ønskede vaneændringer - udarbejdelse af handleplan.
Aktivitet: 8. september - tema: madværksted - egenbetaling: 50 kr. (kl. 10.00-13.00)
Mødegang 9: 22. september - tema: Målsætning ift. dine vaneændringer og fastholdelse af vaner
Aktivitet: 6. oktober - Styrketræning med egen kropsvægt
Mødegang 10: 25. marts - tema: Opsamling på relevante emner + Slutevaluering og bookning af individuel opfølgning.
Alle dage kl. 10.00-12.00 med undtagelse af aktiviteterne, der har andre Start/sluttidspunkter. Der kan ske ændringer i programmet.
Forløb med opstart 13. maj 2025 - eftermiddagshold
Mødegange for gruppen:
Mødegang 1: 13. maj - tema: vaner og ryste-sammen
Mødegang 2: 27. maj - tema: Vaner
Mødegang 3: 10. juni - tema: Mad i balance/madro
Aktivitet: 24. juni - madværksted - egenbetaling 50 kr. (kl. 16.30-19.30)
Mødegang 4: 1. juli - emne: Uopmærksom spisning
Mødegang 5: 12. august - tema: Søvn og afspænding
Aktivitet: 26. august - emne: yoga (16.30-18.00)
Mødegang 6: 9. september - tema: Bevægelsesglæde
Aktivitet: 23. september - styrketræning med egen kropsvægt (kl. 16.30-18.00)
Mødegang 7: 7. oktober - tema: Barrierer for forandring og motivation
Mødegang 8: 21. oktober - tema: Målsætning ift. dine ønskede vaneændringer, udarbejdelse af handleplaner
Mødegang 9: 4. november - tema: målsætning ift. dine vaneændringer og fastholdelse af vanerne.
Aktivitet: 18. november - madværksted - egenbetaling 50 kr. (kl. 16.30-19.30)
Mødegang 10: 2. december - tema: Opsamling på relevante emner, Slutevaluering og bookning af individuel opfølgning
Alle dage fra 16.30-18.30 - undtagen aktiviteterne, der har varierende start- og sluttidspunkter. Der kan ske ændringer i program.